Velkommen til Dennis Munch's garage 2010/2011
Nedenstående projekt er den nye version af den tidligere succesrige Benzon Kart som er designet af den tidligere Crosskart mester Henrik Von Benzon.
Selve Crosskarten har bibeholdt en del af sine originale designs, men der er et par små ændringer. Dette er den første prototype, og 2 yderligere prototyper vil blive fremstillet og solgt på markedet. Rammerne vil blive solgt rå således de skal males og samles. Der kommer mere herom senere. Nedenstående model kan variere lidt fra de resterende prototyper, men alle dele som bruges kan erhverves.
Projektet præsenteres i samarbejde med den tidligere Autocross mester og Noscar kører Allan Olsen fra Sæby i Nordjylland samt Sæby Autoværksted.
Allan Olsen har en del erfaring fra sin egen karriere på offroad banerne som videregives til projektet.
Læs mere om Allan og Sæby Autoværksted HER og HER.
God fornøjelse.
Rammen er nymalet. I denne model er pedalerne tophængt.
Karosseriet og vingen er støbt af professionel leverandør.
Vingen er på bagsiden forstærket med krydsfiner som er støbt ind i glasfiberen. Dette er for at have bedre gods at spænde den fast med, således det ikke kun er fiberen der spændes på.
Tanken er noget af det første jeg monterer. Denne tank er blandt de dyre løsninger. En tank fra gokart med en eftermonteret benzinhane er væsentligt billigere.
Ratstammerne er galvaniseret
Svingarmene er monteret. Disse kan godt svare sig at bruge lidt tid på at montere, da den har flydende justering. Det er vigtigt at de sidder rigtigt
Spindel og nav er monteret. Læg mærke til justeringsmulighed i bredde.
Bagsvingeren er klar til montering
Styrespindler i extended version
Svingarme.
Lejeskåle til bagsvingeren
I disse "skålestøtter" er der rejfet således selve lejeskålen kan undersænkes i støtten. Dette er kun et test i at stabilisere lejeskålen
Snapoff system til rattet
Bagsvinger, bagaksel og gatenet er monteret. Vingen er prøvemonteret inden den skal slibes og til maleren
Jeg har valgt at skille bremse og træk af på min model. Disse plejer at være på samme nav på Benzon kart
Her ses lejebukken "close up"
Jeg har valgt Brembo kaliber
Af støddæmpere har jeg valgt Hagon. En fornuftig løsning til billige penge
Så er de monteret
Så skal der spores
På med de bagerste
Så begynder den at tage form
Tja... Det begynder så småt at ligene en crosskart
Så er alt plastik monteret, så må skal vi lige have et sæde i.
Så er chassiet klar. Så mangler vi vinge og karossen fra maleren.
Så rykker vi udenfor
Raceren havde sin første udstilling ved Frederikshavn/Sæby Autosports åbenthus arrangement.
Dette var afslutningen af mit projekt, og min første selvbygget Crosskart. Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet.
Nu bliver det spændende hvordan den kører på banen.
Tak fordi du kiggede med.
Tak til mine sponsorer fordi i gjorde dette muligt.
Besøg dem HER
Se bl.a. også de tidligere projekter på www.rd-racing.dk
Mvh Dennis Munch